onsdag den 22. november 2017

Krigens smerte

For efterhånden et stykke tid siden udkom Tanja Lønberg Rasmussen med sin fjerde og sidste bog i spændingsserien om Sarah, Jannik og Jacob.

Det har været en spændende rejse med flere plottwist end jeg kan huske og tælle, som Tanja har taget os med ud på gennem disse bøger.
Hvor det i bog 3 hovedsageligt var Jacob, der var helt ude i tovene, er det i denne bog Jannik, der kæmper med og mod sorgen og alkoholen samtidig med, at han stædigt søger sandheden.

Jacob, der blev udsendt igen mod alle odds, kæmper på nogle helt andre fronter, da han er blevet taget til fange af en terrorcelle. Han kan derfor ikke være der for Jannik, da han har allermest brug for det - og netop det faktum plager ham mere end som så.

I Janniks søgning på sandheden finder han også oplysninger om Jacobs udsendelse, der endnu engang vender op og ned på alt det, som både Jannik og Jacob, men også os læsere, tror, at vi ved og har fundet ud af.

Tanja har gang på gang vendt historien på hovedet, når vi som læsere troede, at vi havde regnet den ud, og det formår hun også til dels at gøre denne gang. Generelt synes jeg, at hun holder både niveauet og tempoet ganske udmærket - også i denne fjerde og sidste bog. Det har været en fornøjelse at følge Tanja Lønberg Rasmussens udvikling, som forfatter gennem denne serie, der kun er gået én vej.
Jeg har tidligere været kritisk overfor både karakterer og sproget i Tanjas tidligere bøger i serien, og jeg kunne trække nogle af tingene frem igen, men generelt ser jeg en positiv fremgang gennem hele serien, så her vil jeg i stedet fokusere på, at det helt generelt er en rigtig god bogserie, som tager fat i nogle tunge problemstillinger og behandler dem rigtig flot. Tanjas idé med serien er rigtig god, og hun når langt hen ad vejen i mål med sin serie - jovist den kunne stå skarpere på nogle punkter, men ideen, plottet og historiens drejning og udvikling er rigtig, rigtig god.

Personligt foretrækker jeg bind 2 og 3 i serien, men generelt er det en rigtig god serie, der fortjener at blive læst.

Jeg vil glæde mig til at læse flere bøger fra Tanja Lønberg Rasmussens hånd.

Læs om de andre bøger i serien her
# 1 Sarahs skytsengel
# 2 En ny mission
# 3 Freylands hemmelighed

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Tanja Lønberg Rasmussen

søndag den 30. april 2017

Helgas dagbog

For efterhånden længe siden læste jeg Helgas Dagbog af Helga Weiss – en af de absolut bedste
skildringer af tiden under Holocaust, jeg har læst, og jeg har efterhånden læst en del.

Tjekkiske Helga Weiss er kun 12 år, da hun og hendes familie bliver deporteret i 1941. Helgas dagbogsoptegnelser skildrer, hvordan livet for jøderne ændrer sig i tiden op til deportationerne starter. Hun fortæller om de gule stjerner, de pludselig skal bære på tøjet, hvordan de ikke længere må gå i skole, og i stedet bliver undervist privat – indtil også det bliver forbudt.
Helga og hendes forældre bliver først deporteret til Theresienstadt, hvor faderen bliver adskilt fra Helga og hendes mor. De ser ham kun en gang imellem, men de formår at have lidt sporadisk kontakt. Bl.a. får Helga smuglet en tegning over til faderen, som sender en besked tilbage til Helga, hvor der står, at hun skal tegne det hun ser. Helga gør alt, hvad hun kan for at blive sammen med moderen, hendes største frygt – større end døden er, at de to skal blive adskilt også.
Senere bliver først faderen og efterfølgende Helga og hendes mor sendt videre til Auschwitz. Hvad der sker med faderen efter ankomsten til Auschwitz er ukendt, men Helga og moderen ser ham aldrig igen, men både Helga og hendes mor er endnu engang heldige og undslipper gaskamrene. De bliver i 1945 sendt videre til en våbenfabrik, og da Det tredje Rige er på randen af sammenbrud, bliver de sendt ud på deres måske mest frygtindgydende transport rundt i Det tredje Rige med tog, hvor mange unge kvinder og piger lykkes med at flygte. Helga bliver dog tilbage ved sin stærkt afkræftede mor, og de ender begge kort før krigens afslutning i Mauthausen.
Efter krigen vender Helga og hendes mor tilbage til lejligheden, som de må kæmpe for at få tilbage efter krigen. Helga og hendes mor bor sammen i lejligheden indtil moderen dør, da hun er i 80’erne, siden da har Helga boet alene i lejligheden, hvor hun ser det som en pligt at fortælle sin historie. Se bl.a. et yderst interessant interview fra 2013 med Helga Weiss her.

Helgas Dagbog er ikke en dagbog i traditionel forstand, men mere dagbogslignende skildringer og tilbageblik som er skrevet før, under og efter krigen. Helga fører en slags dagbog før krigen og i Theresienstadt, samtidig med at hun tegner. Inden hende og familien sættes på en transport til Auschwitz lykkes det at få smuglet dagbogsoptegnelserne og Helgas tegninger smuglet hen til en onkel, som formår at gemme og bevare Helgas ord og tegninger.
Som det fremgår af forordet i bogen er dagbogen revideret og nogle dele omskrevet efter krigen, mens andre passager først er skrevet efter krigen, da det af logiske årsager ikke altid var muligt at nedskrive oplevelserne, mens hun og familien var i koncentrationslejrene. Helgas alder taget i betragtning er det en meget moden og voksen tone og ikke mindst betragtninger, der kommer til udtryk i bogen, hvilket nok i høj grad kan tillægges redigeringen og gen-/omskrivningen af nogle passager. Det er på sin vis ærgerligt, at vi ikke får den barnlige og umiddelbare gengivelse af oplevelserne, men på den anden side giver det et mere helstøbt og sammenhængende billede, der sammen med Helgas tegninger fremstår umådeligt stærkt.


Til trods for at det i skrivende stund er længe siden jeg læste bogen (mere end et halvt år efterhånden), har jeg ikke sluppet bogen, og Helgas historie og ikke mindst fremstillingen af den står stadig tydeligt for mig. Det er absolut en stærk bog med nogle fantastiske, sigende og stærke tegninger, der underbygger den skræmmende historie. 

Helga Weiss bor i dag (87 år gammel) stadig i lejligheden i Prag, hvor hun har 2 børn og 3 børnebørn*










"Mine minder skal ikke dø med mig",  Information 2013


søndag den 25. september 2016

Giveaway: De heldige vindere

For efterhånden to uger siden sluttede min giveaway, hvor I havde muligheden for at vinde Ondvinter, som er første bind i Anders Björkelids fantasyserie Fortællingen om blodet, og jeg har endnu ikke fået løftet sløret for, hvem der er de heldige vindere - men her kommer de (mumler noget om bedre sent end aldrig ...) ;-)

Jeg har givet jer der deltog et nummer ...


Derefter ladet random.org finde de to heldige, som kan smække benene op med en kop kaffe/te/kakao og en ny bog her i efteråret. 

Random.org har valgt, at det skal være ... trommehvirvel!

Dermed et stort tillykke til 
  1. Trolderier
  2. Nanna Svane
I har begge to modtaget en mail, så når I har sendt mig jeres adresser, så får jeg pakket bøgerne og sendt dem afsted til jer - rigtig god fornøjelse med dem! 





























Tusind tak til jer der deltog - og selvfølgelig til forlaget Ulven og Uglen for at gøre det muligt at forkæle jer!

fredag den 2. september 2016

En kvinde i Berlin

En kvinde i Berlin af en anonym kvinde, der kalder sig Anonyma er et tankevækkende og bemærkelsesværdig historisk værk fra en skelsættende periode i Tysklands historie. En periode, hvor ”optimister lærer sig engelsk og pessimister russisk.”

Anonymas dagbogsoptegnelser dækker en relativt kort periode på ca. to måneder fra den 20. april til den 22. juni 1945. Tiden op til Hitlers og Tysklands kapitulation og det tredje riges fald, og tiden lige efter, hvor den røde hær buldrede frem, overtog Berlin og fejrede sejren med rigelige mængder fest, alkohol og tyske kvinder.

Anonyma er på daværende tidspunkt en ung kvinde i starten af 30’erne, hun er journalistuddannet og har i sin tidligere ungdom rejst meget – bl.a. i Rusland, hvorfor hun kan en smule russisk. En evne, der får hende til at skille sig ud fra den typiske unge berliner, men som også kommer hende til nytte, da den røde hær skyller ind over Berlin med plyndringer, vold og voldtægter som følge.

Anonymas historie er fortællingen om, hvordan det var at være kvinde i Berlin, da den røde hær kom væltende ind over grænserne, det er fortællingen om overlevelse. Anonyma opdager, at hvis man bliver ”kæreste” med en højtstående russer bliver man ”tabu” for de lavere rangerende, og kan dermed ”være i fred” så længe man kan tilfredsstille sin ”kæreste”. Denne strategi slår dagbogsskriveren hurtigt ind på, og med sin russiskkundskaber har hun her en fordel i forhold til mange øvrige tyske kvinder. Til gengæld for sin krop modtager hun gaver i form af mad og sprut – og altså en hvis form for (om end yderst skrøbelig) beskyttelse mod de lystne menige russere, som ellers ikke skåner nogen. De regner de tyske kvinder, unge, ældre og gamle som en del af krigsbyttet på lige linje med armbåndsure og andre værdier.

At forfatteren til denne dagbog kan en smule russisk er blot med til at give et mere nuanceret billede af den røde hær, som ellers kan virke som ensidige barbarer, da hun lykkes med at komme ind under huden på et par af hendes ”kærester” og dermed får vi også små glimt af deres historie.

Alt i alt er det en velskrevet dagbog, som rummer mange interessante og bemærkelsesværdige observationer fra en tid, hvor sult, elendighed, vold og voldtægter dominerer Berlin. Anonyma giver samtidig stemme til et ”glemt” segment af 2. verdenskrigs ofre – de tyske, og hun gør det med en veludviklet sans for observationer, humor og selvironi og en evne til at formidle sine oplevelser.

”Mærkværdig tid. Man oplever historie på første hånd, ting, der senere vil blive sunget og berettet om. Men tæt på opløser de sig i byrder og bekymringer. Historie er meget ubehagelig.”

På et tidspunkt finder hun en bog i en tom taglejlighed, hvor hun læser om et engelsk adelsmiljø og falder over følgende passage: ”… kastede et flygtigt blik på sit urørte måltid, rejste sig og gik…” Jeg var allerede nået ti sætninger længere frem, da jeg som ved magnetisk tiltrækningskraft vendte tilbage til ovennævnte sætning. Jeg læste den nok et dusin gange og tog mig selv i at kradse i bogstaverne med neglene, som om jeg kunne kradse det urørte måltid (…) ud af murstensromanen. Det er jo det rene vanvid.”

Da bogen første gang udkom i 1954 på det amerikanske marked og ikke mindst da den i 1959 udkom på tysk udløste den et ramaskrig af den anden verden. Anonyma blev beskyldt for at krænke de tyske kvinders ære ved så åbenlyst at skrive og fortælle om massevoldtægterne, og hvordan de tyske kvinder forsøgte at overleve i dem. Forfatteren forbød flere oplag før efter hendes død, og således er bogen først blevet genoptrykt i Tyskland i 2003. i 1959 var tyskerne simpelthen ikke klar til at høre og se hendes historie i øjnene. Man forsøgte stadig at glemme og fortrænge …

Der er også ad flere omgange sået tvivl om bogens status som historisk værk og ægthed, da forfatteren har værnet om sin anonymitet på trods af mange gisninger, men som mange er kommet frem til (og som jeg i øvrigt er enig i), så er det svært at forestille sig, at man kan opfinde de beskrivelser og observationer, som denne bog rummer, hvis man ikke selv har været til stede i Berlin i de skelsættende måneder og har oplevet den røde hærs hærgen og massevoldtægterne, som blev en del af den tyske fælles bevidsthed, hvor det anslås at op mod 2. mio. tyske kvinder i alle aldre blev voldtaget.

fredag den 26. august 2016

Giveaway: Er du klar?


Så er det simpelthen nu - giveaway-tid!

For en uges tid siden havde bloggen fødselsdag. For 5 år siden skrev jeg de første skriblerier på denne blog, de første anmeldelser er dog endnu ældre, for jeg havde tidligere en anden blog, hvor jeg bloggede om alt muligt. Efterhånden kom bøgerne dog til at fylde mere og mere og til sidst fik de altså sin egen blog. 

Det skal selvfølgelig fejres, og det er jer der skal forkæles - og til netop den del af herlighederne har jeg fået hjælp af forlaget Ulven og Uglen, som har sponsoreret denne lille giveaway - mange tak for det! 

Ja ja det er alt sammen meget fint, tænker du nok, men hvad er det så jeg kan få fingrene i? Og jo ser du, det er Ondvinter, som er første bind i Anders Björkelids fantasyserie Fortællingen om blodet. Du kan læse mere her!


Din næste tanke er så selvfølgelig - hvordan?
Det er ganske nemt, og alle kan være med, alt du skal gøre er nemlig bare at smide en kommentar til dette indlæg. 
Når du så skriver din kommentar, så skal du huske at skrive din mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du er en af de heldige. 

Betingelser (det er virkelig nemt!):
  1. Smid en kommentar til dette indlæg (husk mailadresse!) senest søndag den 11/9-16 kl. 14:59
  2. Hav en dansk postadresse, som jeg kan sende bogen til
  3. Glæd dig!
Så trækker jeg ikke bare én men TO heldige vindere snarest efter udløb ved en ganske simpel og god gammeldags lodtrækning.

De heldige får direkte besked på mail. 

fredag den 19. august 2016

Arvens hævn

For efterhånden længe siden læste jeg Mathilde Grams anden bog, Arvens hævn. Det er Grams første bog i fantasygenren, og det er noget af en moppedreng hun har bedrevet.

Arvens hævn handler om kampen mellem de lyse og de mørke engle. Arias skæbne vil, at hun er den udvalgte. Den udvalgte som skal sikre rigets overlevelse, samtidig kæmper hun med sorgen over flere store tab og med at finde sin plads i en verden, hvor hendes slags ikke er accepteret.
Da Arias fostermor dør, tvinges Aria ud på en rejse på jagt efter det gemte land Zilicius. Samtidig opruster den mørke fyrste sin hær og i takt med at fanger flere og flere engles sjæle og suger deres magt ud af dem, bliver han i et uhyggeligt tempo stærkere. Han tørster efter magt og vil gøre alt for at herske over hele riget.

Mathilde Gram har bygget sit eget univers op med lyse og mørke engle samt nogle få, efterhånden sjældne og ikke accepterede blandede engle. Derudover er der havets folk, som vi desværre ikke lærer så meget om, og excalionerne, som jeg var ret vild med. Faktisk er de nok næsten det største lyspunkt i en knap 600 sider lang bog, og det var virkelig en lang bog – ikke kun målt på sideantal.

Tempoet er langsomt, flowet og sproget i fortællingen lader noget tilbage at ønske. Det var en utrolig følelsestung bog med virkelig mange indre monologer, og der er hele tiden meget føleri, som måske (i hvert fald i mine øjne) ikke passer så godt til denne genre. Det er lidt som om, at der mangler noget til at drive historien og fortællingen fremad, og sproget virker hakkende og kluntet. De samme ord bruges igen og igen og … De mange gentagelser giver sproget et næsten lyrisk præg, og det fungerer ikke særligt godt i en moppedreng som denne. Derudover er der en overdreven brug af tanke-/tøveprikker (de tre punktummer …), som også går ud over flowet i teksten, og som til sidst bare bliver irriterende.
Endvidere er nogle af (de vigtigste) karakterer lidt for unuancerede og ensidige. Specielt Aria og Milas, dem ville jeg gerne have haft et mere levende og reflekteret billede af. Mens mørkets fyrste Zyrion og et par af de mørke engle virker bedre og fremstår mere hele.

Alt i alt er det på alle måder en virkelig lang bog at komme igennem, der med fordel kunne have været et par hundrede sider kortere, og så trænger sproget til en opstramning i forhold til ord, der bruges for meget og for tit. Blandt lyspunkterne er excalionerne, englene fra den gamle verden, mørkets fyrste Zyrion og havets folk, som jeg alle gerne ville have vidst noget mere om.

Denne bog kommer desværre ikke i mål, men der er bestemt potentiale til noget spændende.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Mathilde Gram.

lørdag den 2. juli 2016

Bloggen holder sommerferie

At bloggen holder sommerferie kan virke unødvendigt at fortælle, når der har været stille i en måneds tid allerede, men det har simpelthen skyldtes, at jeg ikke har fået læst.
Jeg har haft travlt med alt muligt andet, og når jeg ikke har det, så har jeg været faldet i netflix-fælden, så jeg har praktisk talt ikke haft en bog åbnet i en måned - og det passer så alligevel ikke helt. Jeg har flere gange forsøgt at sparke gang i læsningen igen, men uden held ...

I mellemtiden er det væltet ind med anmeldereksemplarer - nogle af dem kan ses på nedenstående billede (beklager den dårlige kvalitet).

  • Krigens smerte af Tanja Lønberg Rasmussen er fjerde og sidste bind i hendes serie, som jeg glæder mig til at læse 
  • Kollega Person af Alice Persson (Egolibris)
  • Af kød og blod af Jan De Leeuw (Ordlys)
  • Ond vinter & Ildbærerne af Anders Björkelid (Ulven og Uglen)
  • Trump af Michael D'Antonio (Turbulenz)
Udover disse ligger yderligere to anmeldereksemplarer og venter på, at min læselyst dukker op igen, det er: 
  • Dronningen af Tearling af Erika Johansen (People'sPress)
  • Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke af Morten Vittrup (Gyldendal)
Tak til alle forlag og forfattere for de mange spændende bøger, som jeg glæder mig til at læse. Jeg håber, at den snarlige sommerferie kan bringe noget læselyst med sig, så jeg kan få gjort et indhug i stakken. 
Udover de mange bøger jeg endnu har til gode at læse, så er jeg også håbløst bagud med at få skrevet anmeldelser til bloggen. De kommer - Ama'r halshug ... lige pludselig, når jeg får taget mig sammen, sat mig ned og skrevet dem. Ingen er glemt ;-) 

Og så en lille teaser ...

I løbet af sommeren vil der desuden komme en giveaway her på bloggen for at fejre både bloggens og bloggerens fødselsdag, da forlaget Ulven og Uglen har været så skønne og venlige at sponsere et par bøger, som jeg har fået lov til at sende ud til et par læseglade mennesker. Så når jeg har fundet på noget sjovt og spændende, så kommer der en giveaway - stay tuned! 

Så er der vist bare tilbage at ønske alle en skøn (forhåbentligt) sol- og bogrig sommer!