Den danske borgerkrig 2018-24

Den danske borgerkrig 2018-24 er Kaspar Colling Nielsens anden roman. Den skriver sig ind i genre som Science Fiction og Kontrafaktiske.

Det er en tredelt fortælling; før krigen, under krigen og efter krigen. Historien fortælles af en 475 årig mand, som deltager i et avanceret stamcelleprogram. Han ser tilbage på sit liv og på den danske borgerkrig, der brød ud i 2018 og varede indtil 2024. Årsagen til borgerkrigen skal findes i globalisering, en finansiel og økonomisk krise, der lammer Vesten og fører til velfærdsstatens sammenbrud – altså alt sammen begivenheder og fænomener, som vi dagligt kan læse om i aviserne.

På mange måder gør Kaspar Colling Nielsen alt det rigtige i forhold til at skrive en spændende, uhyggelig Sci-fi. Han holder den så tæt som muligt på den verden og virkelighed vi kender, men sætter det hele på spidsen. Det kommer bare desværre aldrig rigtigt til at fungere for mig. Jeg blev ikke opslugt af teksten, og hvis ikke det var fordi den var så nem og hurtig at læse, så havde jeg sandsynligvis opgivet den, for den fangede mig ikke.

Udover den 475 årige mands historie og tilbageblik på sit lange liv før og efter han trådte ind i stamcelleprogrammet, er der også små afbrydelser af andre fortællinger, som alle er skrevet i kursiv. Ikke alene er det irriterende og anstrengende at læse så lange passager i kursiv, vi snakker ofte flere sider. Jeg forstår heller aldrig rigtigt meningen med dem, hvilket bare gør dem mere frustrerende og irriterende. Der er heller ingen sammenhæng mellem dem … jeg forstår dem ganske enkelt ikke. En af disse små fortællinger er eksempelvis tilblivelsen af en dåse flåede tomater – fortalt for en tomats synspunkt fra den bliver plukket af tomatplanten til den ligger i gryden i en eller anden ret.

Det var altså en for mig på næsten alle måder en mislykket bog for mig. Jeg kunne – og kan for så vidt stadig godt lide ideen. Bogcoveret er også ganske fint i al sin enkelhed, men jeg må indrømme, at det også er det mest positive, jeg har at sige om denne bog.
Det er dog forfriskende, at der er en dansk forfatter, der tager kampen op mod noget moderne Sci-fi, og som tør/vil være samfundskritisk. Den ide kan jeg godt lide og håber, at flere vil tage den vinkel op fremadrettet.

Spillets By

Lise Bidstrup skriver sig med Spillets by ind i science-fiction-genren, den del af genren som ikke ligger ret tæt på virkeligheden, men dog alligevel så langt væk. Spillets by er en letlæselig og fængende romaner, som henvender sig til de ældste unge og voksne.

Den verden, som vi kender i dag er blevet oversvømmet, og de indbyggere, der har overlevet dette er blevet tvunget til at opbygge deres nye samfund vertikalt. I dette nye samfund, Urban Vertikali bor 14-årige Kimo. Kimo bor op niveau 7, Caribou, som er samfundets næsthøjeste niveau. Kimo er indædt modstander af det stærkt opdelte samfund, hvor samfundets laveste bor i Kloakken, mens de rigeste bor oppe i de højre niveauer, og nyder godt at det slavearbejde, som de lavere samfund laver. En dag opdager Kimo og hendes familie til deres store gru, at Kimo er en af de 15 deltagere til reality-showet Rangstigen, der hvert år giver en familie mulighed for at komme op og bo blandt samfundets rigeste i samfundets top. Kimo er tvunget til at deltage på trods af, at hun ikke selv har meldt sig, da de deltagere der giver op eller taber udfordringer bliver sammen med deres familier degraderet til kloakken. Kimo og hendes familie har altså alt at tabe og meget lidt at vinde, så Kimo må kæmpe for hendes og familiens liv.

Spillets by er en spændende og fangende roman, hvor det er let at trække nogle paralleller til de samfundstendenser vi kender i dag. Samtidig med at disse tendenser selvfølgelig er kørt helt ud i ekstremerne i Lise Bidstrups nye bog.

Sproget er letlæseligt og flydende, det er nemt at leve sig ind i fortællingen, stemningen og miljøet. Det er ligeledes let at fatte sympati for Kimo, da hun bliver kastet ind i det livsfarlige reality-show mod hendes vilje. Lige så nemt som det er at have sympati med Kimo, lige så åbenlyst er det, hvem der er ”skurkene” i historien. Kimo og Urn er meget levende, menneskelige og nuancerede. Disse menneskelige nuancer kunne jeg godt savne lidt hos de andre karakterer, specielt hos Peedy og hans slæng.

Derudover kunne jeg godt have ønsket mig lidt variation i de prøvelser, som deltagerne i reality-showet skulle gennemføre. Det blev en smule ensformigt, og det kunne nogle små overraskelser undervejs have gjort meget ved, da jeg synes selve ideen og opbygningen i reality-showet er god og fungerer.

Alt i alt er det en rigtig god og læsevenlig bog, som underholder og fint med sit flydende og levende sprog. Undervejs sætter den også nogle tanker i gang om den verden, som vi alle sammen lever i, og den bliver rigtigt tankevækkende og uhyggelig, når det går op for en, at historien måske ikke er så langt fra vores virkelighed, som vi gerne ville have.

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar efter at være blevet kontaktet af Lise Bidstrup. Iøvrigt kan bogens trailer ses her

Legetøj

Novellesamlingen Legetøj er Mikala Rosenkildes debut, og den er ganske god. Jeg er ikke den store novellelæser, men jeg blev alligevel fristet til at låne og læse denne bog – måske fordi jeg har fornøjelsen af at ”kende” lidt til Mikala fra Fyldepennen

Novellesamlingen er en samling af 16 noveller, som alle indeholder nogle personer, som vi alle kender og har mødt helt uden at vi ved det, men novellerne indeholder også noget magisk, overnaturligt eller unormalt. Mikala formår at skrive flyveøgler, varaner, kæmpe edderkopper og invasioner fra det ydre rum ind i en hverdagsagtig novelle, så det virker sandsynligt og troværdigt.

I novellesamlingen behandles emner som influenzaepidemier, unger der røver en ældre kvinde og meteornedslag. Vi møder personer som den ældre enke, den enlige mor, den tvivlsomme præst og den gennemgående vicevært Arne.

Mikala binder noveller fint sammen med genkendelsens glæde, når man spotter en person, der går igen eller en anden reference til en af de tidligere novelle man har læst. Det fungerer rigtigt godt, og giver lyst til at læse videre.

Jeg er vild med skrivestilen og de personer, vi møder gennem flere af novellerne. Derudover er det fantastisk, som Mikala formår at chokere og overraske mig den ene gang efter den anden med slutninger, som jeg ikke havde forventet.

Mine favoritnoveller i samlingen er ”Det tynde forhæng”, som er åbningsnovellen, ”Middagsgæsten”, som overrasker på bedste vis. Jeg sad tilbage med følelsen af; ”Ej, det gjorde hun ikke!” – men jo det gjorde hun. Sidst men ikke mindst er ”Meteoritten” også en fantastisk novelle, som betager med sit fabelagtige sprog og karakteristikker som vi alle kender. Mikala har blik for samfundet og de skæve eksistenser og personer, som vi alle kan relatere til på et eller andet plan.