Viser opslag med etiketten Thriller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thriller. Vis alle opslag

onsdag den 22. november 2017

Krigens smerte

For efterhånden et stykke tid siden udkom Tanja Lønberg Rasmussen med sin fjerde og sidste bog i spændingsserien om Sarah, Jannik og Jacob.

Det har været en spændende rejse med flere plottwist end jeg kan huske og tælle, som Tanja har taget os med ud på gennem disse bøger.
Hvor det i bog 3 hovedsageligt var Jacob, der var helt ude i tovene, er det i denne bog Jannik, der kæmper med og mod sorgen og alkoholen samtidig med, at han stædigt søger sandheden.

Jacob, der blev udsendt igen mod alle odds, kæmper på nogle helt andre fronter, da han er blevet taget til fange af en terrorcelle. Han kan derfor ikke være der for Jannik, da han har allermest brug for det - og netop det faktum plager ham mere end som så.

I Janniks søgning på sandheden finder han også oplysninger om Jacobs udsendelse, der endnu engang vender op og ned på alt det, som både Jannik og Jacob, men også os læsere, tror, at vi ved og har fundet ud af.

Tanja har gang på gang vendt historien på hovedet, når vi som læsere troede, at vi havde regnet den ud, og det formår hun også til dels at gøre denne gang. Generelt synes jeg, at hun holder både niveauet og tempoet ganske udmærket - også i denne fjerde og sidste bog. Det har været en fornøjelse at følge Tanja Lønberg Rasmussens udvikling, som forfatter gennem denne serie, der kun er gået én vej.
Jeg har tidligere været kritisk overfor både karakterer og sproget i Tanjas tidligere bøger i serien, og jeg kunne trække nogle af tingene frem igen, men generelt ser jeg en positiv fremgang gennem hele serien, så her vil jeg i stedet fokusere på, at det helt generelt er en rigtig god bogserie, som tager fat i nogle tunge problemstillinger og behandler dem rigtig flot. Tanjas idé med serien er rigtig god, og hun når langt hen ad vejen i mål med sin serie - jovist den kunne stå skarpere på nogle punkter, men ideen, plottet og historiens drejning og udvikling er rigtig, rigtig god.

Personligt foretrækker jeg bind 2 og 3 i serien, men generelt er det en rigtig god serie, der fortjener at blive læst.

Jeg vil glæde mig til at læse flere bøger fra Tanja Lønberg Rasmussens hånd.

Læs om de andre bøger i serien her
# 1 Sarahs skytsengel
# 2 En ny mission
# 3 Freylands hemmelighed

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Tanja Lønberg Rasmussen

lørdag den 30. april 2016

Freylands hemmlighed

Freylands hemmelighed er den tredje bog i Tanja Lønberg Rasmussens thrillerserie om vennerne Jacob, Jannik og Sarah.

Jeg har været spændt på, hvordan historien ville fortsætte efter slutningen på bind 2, hvor konflikten, der har været det bærende element i de første to bøger, fandt sin afslutning, men bestemt også hvordan forholdet mellem de tre venner ville udvikle sig.

I starten af denne bog kæmper Jacob på mange fronter, og han har buret sig inde i en næsten tom lejlighed, hvor han fortsat afsoner sin straf, og de andre kæmper med at nå ind til Jacob for at få ham på ret køl igen. Det bliver militæret og Oberst Dahl der får brudt Jacobs barrierer ned og giver ham mening med tilværelsen igen, da den dømte eks-soldat stik mod alle odds og traditioner bliver en del af militæret igen, som Oberst Dahls personlige projekt.
Mens Janniks venskab og forhold til Jacob bliver mere og mere anstrengt, udvikler hans forhold til Sarah sig kun i positiv retning frem mod deres bryllup. Jannik har påtaget sig rollen som far til Ryan, og han er blevet ansat i sin fars firma, rederiet Freyland. Alt ser derfor ud til at køre på skinner ...
Jannik spiller dog højt spil og har fået rodet sig ind i en dobbeltrolle, og før han får set sig om, er han ude på meget dybt vand og har fået både ham selv og hans lille familie udsat for større farer, end han kan forestille sig.

Jeg synes langt hen ad vejen, at Tanja Lønberg Rasmussen fortsætter den gode stil, og at serien generelt holder et rigtig fint niveau. I de tidligere bøger har jeg været lidt ude efter nogle af karaktererne, fordi de var for unuancerede og næsten karikerede. Det synes jeg virker bedre i denne bog, der er stadig lidt med dialogerne indimellem, som for mig ikke virker helt troværdige, men det er blevet bedre.
Korrekturen og redigeringen er også noget, jeg tidligere har været efter, også her synes jeg at der er sket forbedringer. Den kan stadig blive endnu skarpere, så sprog, karakterer og dialoger kommer til at fremstå endnu stærkere, men jeg ser forbedringer, og det er virkelig positivt.

Plottet fremstår skarpt, og jeg bliver endnu engang snydt af eta af Tanja Lønberg Rasmussens plottwist. Hun formår endnu engang at vende tingene på hovedet, og det lover endnu engang godt for den kommende bog i serien, som jeg kun kan glæde mig til at læse. Jeg er spændt på at se, hvor den fjerde og sidste bog i serien bevæger sig hen, og hvordan alt det her skal ende. Jeg troede, at jeg havde regnet den ud, men med den udvikling dette bind har taget og med den slutning, må jeg erkende, at jeg er lost - endnu engang.

Jeg glæder mig til at læse mere fra Tanjas hånd, og der kommer forhåbentligt også mere, når denne serie er afsluttet. Jeg har på fornemmelsen, at der ligger mange spændende historier og plots, der venter på at blive fortalt af Tanja.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Tanja Lønberg Rasmussen.

Læs om de øvrige bøger i serien her
# 1 Sarahs skytsengel
# 2 En ny mission

fredag den 5. februar 2016

Kvinden i toget

Thrilleren Kvinden i toget er Paula Hawkins debutroman – og ikke bare hvilken som helst debutroman, men den hurtigst sælgende debutroman nogensinde, den er strøget til tops på bestseller-listen i flere lande og DreamWorks har sat sig på filmrettighederne. Hypen vil ingen ende tage for denne bogdarling.

Rachel er en ung kvinde, der gik fra at have det hele med drømmemanden, drømmejobbet og ikke mindst drømmehuset, som skulle danne rammen om hendes fremtidige liv og familie til ikke at have nogen ting. Efter det forliste forhold med ham der skulle have været drømmemanden forfaldt hun til alkoholen, hun mistede jobbet og bor nu hos Cathy. Rachel tager dog trofast morgentoget til London hver dag og eftermiddagstoget hjem til forstaden for at opretholde illusionen om at hun stadig går på arbejde.
Tiden i toget bruger Rachel på at kigge ud af vinduet, og hver dag stopper toget det samme sted. Hun kigger ind på det hus, som til forveksling ligner det hus hun boede i med eksmanden Tom, men i stedet for sin egen ulykkelige skæbne opfinder hun det lykkelige par, Jason og Jess på baggrund af de små glimt hun får af de mennesker der bor i huset. En dag ser Rachel dog noget som punkterer hendes illusion om det lykkelige unge par. Øjeblikket river tæppet væk under Rachel, og det bliver kun værre, da hun kort tid efter hører, at Jess, som egentligt hedder Megan i virkeligheden, er forsvundet.
Rachel føler, at hun må dele sine oplevelser med politiet, da hun har en fornemmelse af, at det hun har set betyder noget. Alkoholtågerne lægger dog en tung dyne over Rachels hjerne, hun er konstant i tvivl om, hvad der er virkelighed, og hvad der er foregået i hendes egen fantasi. Politiet tager hende dog heller ikke synderligt alvorligt, og hun får hurtigt mærket ”utroværdigt vidne” og snart er Rachel dybt involveret i efterforskningen på egen hånd for at finde ud af, hvad der skete med Megan, men i lige så høj grad jagter hun en afklaring på sin egen gøren og laden fra den aften Megan forsvandt, da den er forsvundet i et alkohol-blackout.

Som nævnt længere oppe er dette den måske mest hypede roman i nyere i tid – i hvert fald debutroman, og så skulle man jo tro, at jeg var faldet bagover af ren og skær begejstring. Det er desværre ikke helt tilfældet. Det er en virkelig god bog, den er velskrevet, velfortalt og veludført debutroman, men jeg forstår nok ikke helt hypen omkring den.
Jeg synes den var lidt længe om at komme i gang, og at den egentligt først tog fart i den sidste halvdel – meget typisk thrillergenren. Hovedpersonen Rachel irriterede mig også lidt i starten, mest fordi hun lod sig forfalde i selvmedlidenhed og alkohol, men hun var gennemført og egentligt også troværdig, ligesom de øvrige karakterer.

Bogen er bygget op i noget der minder om et dagbogsformat, hvor synsvinklen skifter mellem hvert kapitel. Det virker rigtig godt til thrillergenren og derfor også til denne fortælling. Så jeg har ikke som sådan nogle klagepunkter i forhold til bogen. Den levede bare ikke op til hypen for mig, hvilket nok i højere grad skyldes at hypen har taget overhånd, mere end at bogen skuffede. Den fungerer fint som underholdning, og som debutroman er den virkelig god og vellykket. Den er dog også forholdsvist hurtigt glemt igen. Jeg læste den december og måtte faktisk lige skimme lidt i den igen for at kunne skrive denne anmeldelse.

Tak til Gyldendal, som har sendt bogen som anmeldereksemplar.

tirsdag den 24. november 2015

Døde mænd

Døde mænd af Mette Glargaard er en debutroman med noget så sjældent som en kvindelig seriemorder som omdrejningspunkt. Romanen befinder sig i et mix af thriller og chick-lit-genren.

En af to hovedkarakterer i denne roman er Marie – en kold og kynisk kvinde, som altid er på jagt efter en speciel slags storvildt. Hun har haft en hård opvækst med en sadistisk far og en underdanig mor. Marie har en masse forfærdelige oplevelser og en skæbnevanger beslutning: Hun beslutter sig nemlig for at slå sin far ihjel. Dette drab bliver starten på en karriere som seriemorder, hvor hun går benhårdt efter at lokke manipulerende og fysisk/psykisk voldelige mænd ind i et forhold, hvorefter hun slår dem ihjel.
Den anden hovedkarakter, Lotte er den diametrale modsætning til Marie. Hun er klodset, umiddelbar, bærer følelserne uden på tøjet og har store problemer med både selvværd og selvtillid. Hun har derfor heller ikke modet til at gå fra kæresten, som er en den slags mænd, Marie jagter. Da Lotte og Marie udvikler et venskab bliver Maries jægerinstinkt vækket …

Da forfatteren Mette Glargaard for efterhånden en del tid siden kontaktede mig og spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde hendes bog, blev jeg draget af udgangspunktet i thrillergenren og ikke mindst den kvindelige seriemorder. Desværre var det i mine øjne mere chick-lit end thriller, hvor jeg havde håbet på det modsatte.
Jeg kedede mig desværre bravt i den første halvdel af bogen og præsterede også at falde i søvn et par gange i løbet af de første 50-75 sider. Den sidste halvdel af fortællingen tog dog mere fart og blev væsentligt bedre uden dog at formå at blive mere end jævn og okay læseoplevelse. Personerne virker karikerede, flade og unuancerede og bliver derfor uinteressante og i sidste ende kedelige.

På positivsiden så er der indimellem nogle virkeligt sprogligt fine sætninger, de drukner indimellem lidt i manglende korrektur, men kan man abstrahere fra det, så er der nogle meget fine og finurlige sætninger indimellem.

Til sidst så bliver jeg simpelthen nødt til at kommentere på bogcoveret, hvilket jeg som regel kun gør, hvis det er virkelig, virkelig godt og spektakulært, eller virkelig, virkelig uheldigt. I dette tilfælde er det desværre det sidste. Det virker lidt ugebladsnovelle-agtigt og meget lidt indbydende. Coveret skal give lyst til at samle bogen op og give den en chance, hvis jeg havde set en bog med dette cover på biblioteket var jeg gået langt udenom. Ligeledes er blod der løber ned over siderne virkelig ordinært og fortærsket – igen giver det i mine øjne mere et indtryk af ugebladsnoveller.

Jeg er desværre meget lidt imponeret, og den kan ikke svinge sig op til mere end en jævn læseoplevelse, der er hurtigt læst og hurtigt glemt igen. Der er ikke meget gods i den på hverken den ene eller anden måde til trods for det spændende og anderledes oplæg.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forfatter Mette Glargaard.

torsdag den 24. september 2015

En ny mission

En ny mission af Tanja Lønberg Rasmussen er en fortsættelse af thrilleren Sarahs skytsengel.

I denne toer fortsætter Sarahs kamp for at komme væk fra den voldelige eksmand Ulrik, som vil tage sønnen Ryan fra hende og i sidste ende slå hende ihjel. Da Ulrik er en korrupt politibetjent og har hjælpere allevegne virker Sarahs kamp temmelig håbløs.
Hun er flygtet til Paris og har efterhånden fået opbygget en ny hverdag for både hende og Ryan, da Ulrik og hans mænd finder frem til hende, og hendes værste mareridt fortsætter for fuldstyrke. Ulrik er stadig stjernepsykopat – og nu en sur stjernepsykopat, fordi Sarah og ekssoldaten Jacob lykkedes med at få ham smidt bag tremmer i den første roman.

I det store hele er scenen for denne roman den samme som i den første; kampen er den samme og karaktererne er langt hen ad vejen også de samme. Til trods for dette formår fortællingen og Tanja Lønberg Rasmussen til min overraskelse at holde tempoet oppe, og det bliver aldrig en kedelig fortælling. Ideen og fortællingen holder stadig, og forfatteren formår at tviste historien endnu engang, som hun også gjorde det i den første del.

Jeg er dog ikke helt oppe at ringe, for nogle af karaktererne bliver lidt for unuancerede og sort/hvide. Der er absolut ingen tvivl om, hvem der er de ”gode”, og hvem der er de ”onde”. Det er nok specielt de ”onde” i fortællingen jeg synes, der er for unuancerede. De kommer til at virke en anelse karikerede.
Det karikerede træder igen frem i nogle af replikkerne – igen er det hos en af de ”onde”. En hårdkogt mand, der står i ledtog med psykopaten Ulrik, og som er parat til at bruge tortur for at få sine oplysninger, siger bl.a. ”Du er en hårdfør krabat. Det må jeg give dig, men en dumrian! Du har haft din chance for at tilstå og fortælle os, hvem du er, og hvad du laver her. Så nu må du for alvor lide …”
Jeg tror, at han i en sådan ville vælge et noget andet ordvalg, og det kommer derfor til at virke utroværdigt og karikeret – måske er det i virkeligheden lidt for pænt? Der er flere eksempler på denne type replikker, og sproget bliver andre steder lidt kluntet og uelegant, hvilket er synd, fordi det fjerner fokus fra den gode fortælling, som jeg vitterligt synes holder.

Jeg sidder tilbage med meget den samme følelse, som jeg gjorde efter den første bog i serien. Det er en rigtig god fortælling, der holder, den er spændende og fængende, der er potentiale til mere. Desværre bliver den ikke rigtigt forløst, det er som om der mangler noget håndværksmæssigt i leveringen af fortællingen. Det kan dog læres, så jeg håber, at Tanja Lønberg Rasmussen kommer efter det, så hendes gode historier og ideer bliver leveret og præsenteret for læseren i form, der yder ideen retfærdighed. Jeg synes ikke helt, at vi er der endnu, men mon ikke det kommer? Jeg håber, for så bliver det nogle kick-ass fortællinger!

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Tanja Lønberg Rasmussen.

Læs om de øvrige bøger i serien her
# 1 Sarahs skytsengel
# 3 Freylands hemmelighed

lørdag den 18. oktober 2014

Fortæl mig sandheden

Fortæl mig sandheden af Henrik Ventzel er en psykologisk spændingsroman, der tager sit udgangspunkt i den bosnisk/serbiske borgerkrig i starten af 1990’erne.

Aida flygter fra Sarajevo til Danmark med sin nyfødte datter Jasmina. Krigen og modstandskampen som Aida var en del af inden hun flygtede har sat sine spor. Jasmina bliver anbragt i en plejefamilie, og Aida lever i sin bil, hvor hun hele tiden er på vej et nyt sted hen. Hun kan ikke finde roen undtagen når hun er på vejen. Hun kæmper for at lægge fortiden bag sig og få en normal hverdag op at køre. Hun har aldrig fortalt datteren om fortiden, og Jasmina kender derfor ikke sin historie og oprindelse – indtil fortiden pludselig dukker op igen og bliver en uundgåelig faktor i nutiden.
Omstændigheder og begivenheder fører til at Aida og Jasmina sammen tager tilbage til Sarajevo for at opleve den fortid, som hidtil har været fortiet og skjult for Jasmina.

Det er en udmærket roman Henrik Ventzel har bedrevet. Den har et udmærket potentiale og sproget er fint og flydende. Ideen er god, men jeg synes desværre ikke helt, at den bliver fulgt til dørs. Der er lidt løser ender, som forbliver løse. Fortællingen er også lidt længe om at komme ordentligt i gang, og jeg synes egentligt, at den kører lidt tomgang indtil fortiden dukker op og tvinger Aida til at handle. Den sidste halvdel af bogen er klar den mest spændende, men slutningen virker en anelse forceret, som om ”nu skal den her bog bare afsluttes”, hvilket er ærgerligt.
Nogle af fortællingens karakterer virker flade, karikerede og unuancerede, hvilket gør, at de til tider bliver lidt for meget grænsende til det irriterende.

Alt i alt en okay fortælling, men nogen stor og fantastisk læseoplevelse er det ikke, og det vil næppe være en som vil have nogen stor plads i min bevidsthed efter endt læsning.

fredag den 29. august 2014

Sarahs skytsengel

Sarahs skytsengel er Tanja Lønberg Rasmussens debutroman. En debutroman der skriver sig ind blandt de psykologiske thrillere.

I romanen følger vi Sarahs kamp for at komme væk fra sin voldelige ægtemand. Ligesom vi følger de to kammerater Jacob og Janniks kamp for at komme sig ovenpå deres traumatiske oplevelser som udstationeret soldat i Helmandprovinsen i Afghanistan. Sarah og Jacobs veje krydses, og Jacob beslutter sig for at hjælpe Sarah i kampen for at komme fri af sin voldelige mand, og i samme ombæring får Jacob en ny mission – noget han i den grad har savnet siden han kom hjem fra Afghanistan. Sarahs mand, Ulrik, viser sig at være stjernepsykopat og alt andet end indstillet på at lade Sarah komme væk. Hurtigt bliver Jacob rodet ind i det ene drama efter det andet, og han får mere krig, end han kunne have forestillet sig og bryder sig om, da han gjorde Sarah til sin nye mission. Efterhånden er ikke bare Jacob og Sarah rodet ind i kampen med Sarahs eksmand, men også Jacobs venner bliver inddraget.

Tanja har alt i alt bedrevet en ganske okay debutroman, som har potentiale til at kunne blive rigtig, rigtig god. Plottet er godt, og det virker. Personerne er langt hen ad vejen rigtig gode, levende og nuancerede. Enkelte bipersoner bliver en anelse ensidige og unuancerede, men alt i alt et godt og gennemført persongalleri, som det er nemt at føle med og leve sig ind i. Sproget er godt og fængende, og med en ekstra gang korrektur ville man kunne have fanget de sidste tyrkerfejl, dobbelte sætninger, som indimellem desværre forstyrrer læsningen og fjerner fokus fra den ellers rigtigt gode fortælling. Bogen er hurtigt læst, og den er svær at lægge fra sig, når først man får begyndt. Der er masser af drama, spænding, fart over feltet og spændende twists, der vender tingene på hovedet, når man lige tror, at NU har man regnet det ud.

Alt i alt er Sarahs skytsengel en rigtig spændende fortælling med en rigtig god idé og et stort potentiale, som med lidt mere finish kunne forløses endnu bedre, end tilfældet er nu. Der er dog ingen tvivl om, at Tanja har potentiale og sagtens kan skrive spændende bøger. Det er derfor lidt synd, at man ikke lige har ofret lidt mere tid og fokus på få ryddet de sidste sproglige, grammatiske og opsætningsmæssige detaljer af vejen, så de ikke fjerner fokus fra fortællingen, som bestemt gør sig fortjent til læserens uforbeholdne fokus.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Tanja Lønberg Rasmussen.

Læs om de øvrige bøger i serien her
# 2 En ny mission
# 3 Freylands hemmelighed

mandag den 10. juni 2013

Shutter Island


Shutter Island af Dennis Lehane er en roman, der skriver sig ind i spændings- og thrillergenren. Den er også filmatiseret under samme titel med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

Den handler om Teddy Daniels og Chuck Aule, som begge er U.S. Marshalls og har deltaget i 2. Verdenskrig. De to bliver sendt til Shutter Island, hvor Ashecliffe Hospital, som er et sindssyge hospital for de farligste og mest syge amerikanere, ligger. På øen skal de to marshalls finde en flygtet/forsvundet patient. Undervejs møder de den ene blindgyde efter den anden, og de begynder efterhånden at tvivle på, om de nogensinde kommer væk fra øen igen.

Den forsvundene patient Rachel Solando dukker pludselig op igen, og alt er tilsyneladende i den skønneste orden. Teddy og Chuck bliver dog fanget på øen af en voldsom orkan, og de mystiske hændelser vælter fortsat ned over de to marshalls. Chuck forsvinder pludseligt og uforklarligt fra jordens overflade, og Teddy indser, at han kun har sig selv at stole på.

Romanen er velskrevet og sætter en masse tanker i gang om, hvad der i virkeligheden sker, og hvilken "sandhed", der er den "rigtige". Ligeledes sætter slutningen en masse tanker igang, da den er åben for fortolkning, og jeg må indrømme, at jeg ikke er 100 % sikker på, hvordan jeg forstår slutningen, men jeg har en teori ;-) Slutningen er også diskuteret vidt og bredt på internettet, og jeg vil smide et par links til sidst til nogle af disse diskussioner nederst. De går dog mest på filmatiseringen, men teorierne og dilemmaerne er (selvfølgelig) de samme. Jeg har endnu ikke set filmen, men den skal helt sikkert findes på et tidspunkt.

Alt i alt en velskrevet og fængende bog, som sætter gang i tankevirksomheden om det "rigtige", "sande" og "virkelige", og hvad vi opfatter som sandt, virkeligt og rigtigt. Det er et par dage siden, jeg læste den færdig, men den har endnu ikke sluppet mig, og jeg kan stadig fundere over, hvad der egentligt skete, og hvordan historien endte. Den kan anbefales, hvis man kan lide at få sat lidt gang i de små grå ;-)

Der er som nævnt flere mulige fortolkninger af slutningen - links til nogle af diskussionerne kan findes på de nedenstående links, men der er et hav af resultater ved en google-søgning.

Et godt sted at starte er her, hvor tvtid.tv2.dk har lavet en side om nogle af teorierne i anledning af, at tv2 sendte filmen forleden. Der er også flere links til videre læsning og yderligere debatter.

Blandt andet denne, som er en engelsksproget analyse af filmen/plottet og præsentation af forskellige teorier om slutningen, hvor flere end 3000 har kommenteret og debatteret disse teorier

Lidt forskellige FAQ kan findes her

og sidst en dansk debat her

fredag den 17. august 2012

Modstand


Modstand af Owen Sheers er et stykke kontrafaktisk litteratur, som omhandler 2. Verdenskrig. D-dag har slået fejl, og tyskerne indtager Storbritannien. Allerede i 1940 tog briterne sine forholdsregler, hvis det skulle ske, at de blev invaderet af tyskerne. Der blev oprette-t modstandsgrupper og specialenheder, der skulle være klar til at gå i aktion, hvis det blev aktuelt, og det er dette, som Owen Sheers tager fat på i denne roman.

Vi følger det lille samfund, der eksisterer i en øde dal i Wales. En nat forlader alle dalens mænd deres kvinder til bekymringer, hårdt slid og konstante udfordringer.

Den morgen, hvor kvinderne opdager, at de er blevet forladt, beslutter de at fortsætte i vante gænge så vidt som det nu er muligt, og så holde mændenes forsvinden. Ingen ved hvor længe mændene er væk, og om de overhovedet kommer tilbage ...

Sideløbende med historien om den lille dal kører to andre historier glimtvis. Vi møder blandt andet den unge George, der er blevet vraget til den engelske hær af helbredsmæssige årsager. Alle ser lidt skævt til George, fordi han tilsyneladende ikke tager del i krigen, som alle andre unge mænd, men bare går hjemme og hjælper til på forældrenes gård, eller som de fleste andre mener, danderer den i stedet for at bestille noget fornuftigt. George kommer dog ret hurtigt til at spille en rolle for krigen også ...

Sidst men ikke mindst følger vi en lille tysk deling, der er under ledelse af Albrecht. Delingen bliver af forskellige omstændigheder ledt ind i den lille og øde, walisiske dal, som nu er huset af lutter kvinder, da alle mændene er forsvundet.

Den lille dal bliver isoleret totalt fra omverdenen på grund af den hårde vinter, der sætter ind i 1944-1945. Det sætter både den tyske deling og kvinderne i dalen i svær situation; de er fjender, og kvinderne afskyr (selvfølgelig) den tyske deling. Begge parter indser dog relativt hurtigt, at de bliver nødt til at samarbejde, hvis de skal overleve vinteren.

Owen Sheers roman er meget underspillet. Den driver langsomt frem, der er ikke de store opsving i hverken spænding, handling eller følelser, men vi kommer virkelig ind under huden på karaktererne i historien; specielt de forladte kvinder og den tyske deling. Faktisk er historien ganske god, hvis man har tålmodigheden til det langsomme tempo, som historien skrider frem i. Dog er jeg noget skuffet over slutningen, der lidt virker som om at Sheers enten er løbet tør for sider eller lyst til at skrive, så det bare var noget der skulle overstås, hvilket er ret synd, da jeg langt fra synes at historien ydes retfærdighed med denne slutning.

onsdag den 17. august 2011

Vatikanets mand

Vatikanets mand er en roman af Daniel Silva. Genremæssigt befinder historien sig ovre i thriller/action-genren. Det er en hæsblæsende fortælling, der tager os på en tur rundt i flere af Europas større byer, hvor vi følger billedkonservatoren Gabriel Allon, der tidligere har haft tilknytning til den israelske efterretningstjeneste.

Da Gabriels ven, Benjamin Stern findes død i sin lejlighed i München bliver Gabriel kontaktet af den israelske efterretningstjeneste og bedt om at undersøge mordet på Benjamin. Gennem sin rejse rundt i Europa i eftersøgningen på Benjamins morder, finder Gabriel ret hurtigt ud af sporene peger i retning af en afhandling om den romersk katolske kirkes rolle i holocaust under 2. Verdenskrig.

Det viser sig, at professor Stern har taget orlov fra sit job for i al hemmelighed at tydeliggøre den romersk katolske kirkes rolle i jødeudrydelserne, men hvad er det for nogle oplysninger professoren er kommet i besiddelse af, som har gjort det nødvendigt at rydde ham af vejen? Er den romersk katolske kirke virkelig villig til at myrde en tysk professor, der arbejder på en bog for at værne om Vatikanets og den katolske kirkes virkelighed?

Undersøgelserne sender Gabriel ud på en hæsblæsende tur rundt i Europa med den store finale i Vatikanet, der er smækfyldt med drama, action, mord, efterretningstjenester og ikke mindst lejemordere.

Historien er meget realistisk opbygget og formidlet. Til trods for at Daniel Silva i efterskriftet slår en tyk streg under at bogen er ren fiktion, sætter den alligevel tanker i gang om hvilke hemmeligheder Vatikanet og den romersk katolske kirke dækker over.

Det er en medrivende og meget realistisk fortælling, der til tider er svær at lægge fra sig.

Ordets magt


Arh lækkert med sommerferie og tid til at læse og skrive om en masse gode bøger.
Ordets magt er en spændende og medrivende thriller af Robert Dugoni, som er svær at lægge fra sig. Jeg kom til at kværne den på et par dage ;-)

David Sloane (som er en af hovedpersonerne) er en af de bedste forsvarsadvokater i USA. Han er i stand til at overbevise enhver jury om, at hans klient er uskyldig, selv om al sund fornuft siger noget andet. David har dog en fortid bag sig, som langsomt er ved at indhente ham – han lider af et voldsomt mareridt, som han gennemlever igen og igen. Mareridtet viser ham i flashbacks uhyggelige billeder fra en barndom, som han ikke har nogen erindring om. En dag modtager han en pakke fra én af præsidentens nærmeste rådgivere, som giver ham rystende oplysninger om den fortid, han har fortrængt i så mange år.
I en hæsblæsende jagt på sandhed og retfærdighed tvinges David til at arbejde sammen med den tidligere CIA-agent Charles Jenkins, der plages af det samme mareridt som han selv, samt kriminalbetjent Tom Molia, der nægter at lade sig skræmme, selv da Det hvide Hus forsøger at lægge låg på sagen. Sammen forsøger de tre mænd at afsløre et 30 år gammelt komplot, der er så omfattende, at det kan vælte præsidenten.

En ganske udmærket bog, der dog er lidt forvirrende, da den springer mellem flere sideløbende historier, og det ikke altid er lige godt markeret, hvornår den skifter og hvor den skifter hen, men det bliver lidt nemmere at følge med jo længere man kommer ind i historien.