Celestine

Celestine er Olga Ravns romandebut. Hun har dog tidligere udgivet digtsamlingen "Jeg æder mig selv som lyng". Jeg ved ikke helt, hvilken genrebetegnelse, jeg skal sætte på denne bog, udover at det er en lyrisk fortælling.

Bogen handler om den unge højskolelærer, som har et skrantende forhold i bagagen, og efter et møde med højskolens spøgelse Celestine, begynder jeg-fortælleren at vandre rundt på gangene om natten i en stor hvid kjole, som hun finder i skolens kostumekasse.

Jeg-fortælleren har et skrantende forhold til kæresten Kim, og hun forelsker sig derfor i en af drengene på skolen, mens hun iagttager ham på sine natlige vandringer.

Til trods for det fine lyriske sprog, som romanen fortælles i, så var det ikke nok til, at jeg blev fanget af romanen. Jeg måtte opgive den efter ca. 70 sider. Jeg synes ganske enkelt, at den var møg-kedelig.

Sproget er godt, og der er rigtig mange fine, spændende, lyriske formuleringer og beskrivelser, men det var for mig ikke nok til at bære mig igennem den korte roman. Der skal meget til, at jeg opgiver en bog - specielt når den er så kort, men det er simpelthen en kamp, hver gang jeg skal samle den op, desværre!

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Gyldendal.

Silhuet af en synder

Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov er en meget speciel og anderledes læseopleve. Den bygger på et plot, som jeg egentligt ikke helt ved, hvad jeg skal synes om, men jeg blev hængende og fik bogen læst færdig, faktisk på ret kort tid, da jeg først fik taget mig sammen til at komme ordentligt i gang med den.

Historien byder på masser af familieoverraskelser og "skeletter i skabene", der er myter om gale tvillinger, hvor af kun den ene er levedygtig og der er spøgelser (på den eller den anden måde) i stor stil, men egentligt vil jeg ikke sige, så meget om selve plottet, jeg ved, som nævnt ikke helt, hvad jeg skal synes om det.

Der er et eller andet p...irriterende over bogen, som gør, at man (jeg) blev nødt til at læse videre. Der bliver lagt så mange spor ud hele tiden, og hvor gang man føler, at nu er man liiige ved at have gennemskuet, hvordan det hele hænger sammen, så twister hun lige det hele en gang mere, og vender alting 180 grader, og så kan man starte forfra igen ;-)

Det er en stor samling mosaikker, som langsomt samles til et helt billede, som man ikke har en jordisk chance for at gennemskue fra start af.

De første 100 sider ca. brugte jeg på at finde ud af hvem fortælleren var, og det gik vitterligt først op for mig efter 100 sider, og det irriterede mig grænseløst, kan jeg godt afsløre her, men ikke på en måde så jeg fik lyst til at smide bogen fra mig og opgive den - tværtimod, så vendte jeg stædigt side efter side, for det kunne da for pokker ikke passe, at det kunne blive ved på denne måde! - Det kunne det dog - i rigtig lang tid ;-)
Det var dog lidt som om, at da det faldt på plads med hvem fortælleren var, så dør historien langsomt ud, og brikkerne for resten af historien falder på plads én efter én, og den taber lidt pusten halvvejs, men det er måske egentligt meget godt, for jeg ved ikke, om jeg havde haft tålmodighed og god nok hukommelse til at kunne have fortsat en hel bog igennem, som den startede. Så egentligt er det ikke nødvendigvis skidt her, at den taber pusten lidt ;-)

Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvorvidt det egentligt er en god bog. Jeg læste den færdig, og jeg læste den også ret hurtigt (da jeg først tog mig sammen), men jeg fik den nok først og fremmest læst færdig, fordi der var noget, der irriterede mig grænseløst ;-)