Erindringer fra den første Golfkrig i Irak. Bogen er en erindring af Mike Coburn fra hans tid i NZSAS (New Zealands Special Air Service) og 22. SAS, som er en britisk special styrke. Coburn blev et af de otte medlemmer af en af SAS-patrulje, der blev sat ind umiddelbart efter den første Golfkrigs start mod Irak, dybt inde bag fjendens linjer, hvor deres opgave var at opspore SCUD-missiler og rapportere det tilbage til luftvåbenet.
Det bliver imidlertid en mission, hvor alt går galt. Gennem Coburns fortælling får vi et indblik i missionen, og det bliver tydeligere og tydeligere, at det er en mission, der er dømt til at mislykkes, og at styrken svigtes på det groveste af deres udstyr, omgivelser og ledelse.
Bogen skildrer hele missionens forløb udmærket – lige fra forberedelserne over indsættelsen til tidspunktet, hvor de bliver opdaget og må flygte alt hvad remmer og tøj kan holde. Coburn, der bliver taget til fange af de irakiske styrker, giver et gribende indblik i irakernes forhørsmetoder, og det pres som krigsfanger blev (og bliver?) udsat for. Samtidig får vi også et godt indblik i de tanker og følelser, der strømmer gennem Coburn gennem hans tid som krigsfange, og i de øjeblikke hvor det går op for ham, at befrielsen og hans frihed igen er en realitet.
Alt i alt en ganske god beretning, der giver et indblik i, hvad der kræves for at blive elitesoldat i NZ og England, samt hvordan det er at være udsendt som en del af en specialstyrke i en krig om liv og død. En bog som har en del fællestræk med den danske "Jæger – i krig med eliten" af Thomas Rathsack. Hvis man er til den type bøger som "Jæger - I krig med eliten", ellers hvis man bare vil have et indblik i, hvad det vil sige at være en del af en militær specialenhed, vil jeg klart anbefale denne bog også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ville blive så glad for en lille kommentar fra dig ;-)