Erik Jernhånd - Et rablende riddereventyr

Erik Jernhånd - Et rablende riddereventyr af Kristoffer J. Andersen er et klassisk eventyr i moderne stil og sprog. Den er let læst, og man må flere gange trække på smilebåndet, både over persongalleriet, men bestemt også over deres kommentarer og betragtninger.

Historien om Erik Jernhånd byder på en ridder, der må sande, at det der med at være folkelig helt, der skal redde verden og være folkets beskytter ikke er nogen helt nem opgave. Erik bliver for det ikke skal være løgn gjort arveløs til fordel for broderen John. John som ikke engang har slået en drage ihjel, men som kun har "lavet et kunstvandingssystem til markerne, effektiviseret skattesystemet, fjernet en stor del af bureaukratiet, udvidet vores infrastruktur og øget vores handel."

Erik tager ud i verden for at bevise, at der stadig er brug for ægte riddere af gammeldagskarakter, en rejse der kommer til at byde på lidt af hvert.

Udover Erik Jernhånd og John Fjerpen byder bogen også på drager, de tre bukkebruse og ikke mindst det onde monster Demo-Kraken, som Erik sætter sig for at bekæmpe for at redde Prinsesse Honninghår og verden.

Derudover er der Alikazar, som påstår han er halvt skovtrold, den smukke Maria, som behersker magi og så er der "(...) Don Marco el Torro Fernando de Flamingo, Prins af den kongerige nummer 117", som "har dræbt de 1000 fjender og lavet den elskov med 1000 chica."

En bog der kommer fint omkring modernisering af et klassisk eventyr, der byder på både prinser og prinsesser, drager og andre monstre. Den har de velkendte moraler med i moderniseret indpakning. Sproget og stilen er moderne og sjov. Der bliver vendt op og ned på velkendte historier, og der bliver i nogle tilfælde skudt med skarpt ;-)

En smule ris skal dog lyde til den anden prøvelse. Jeg ved ikke helt hvorfor, men den virker på en eller anden måde en smule uopfindsom og måske en anelse klichépræget i forhold til de andre væsner, vi bliver præsenteret for i løbet af historien. Måske var det bare fordi den ikke var helt så "rablende" som de andre.

En bog som kan læses af aldre, hvor alle får noget ud af det. Min personlige favorit er Don Marco ..., han er virkelig en fantastisk og gennemført karakter. Jeg elsker desuden nogle af de betragtninger der kommer undervejs. Eksempelvis udtaler den første drage: "Jeg kan ikke forestille mig, at prinsesser smager bedre end andre kvinder. Mennesker smager iøvrigt ikke godt. Det er alt for fed kost i vore dage."

Alt i alt en lille, hyggelig og hurtigt læst bog, som klart kan anbefales