Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt

Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson er en komisk, fabelagtig løgnehistorie. Den er fortalt og skrevet ud fra devisen, at ”Dem, der kuns siger noget, der passer, de er itt’ værd å hør’ på”, som der så fint står i bogens dedikation til Jonas Jonassons morfar.

I denne bog følger vi Allan Karlsson gennem hans hundredårige liv. Fortællingen falder i to hovedspor, hvor det ene er en kronologisk fortælling af Allans liv fra hans fødsel i 1905 med nedslag i nogle af de vigtige historiske begivenheder – alt sammen selvfølgelig set med Allans øjne. Allan har i løbet af sit hundredårige liv formået at stifte bekendtskab med adskillige statsledere verden over, ligesom han ved en tilfældighed bl.a. redder Francos liv, ligesom ved han en ligeså stor tilfældighed kommer til at afsløre mysteriet om atombomben for russerne – altså det mysterium, som han først har løst for amerikanerne.
Det andet hovedspor i romanen er en nutidig fortælling om, hvordan Allan Karlsson beslutter sig for at flygte fra plejehjemmet ud gennem vinduet for at slippe for fejringen af hans 100 års fødselsdag. Allan flygter uden nogen større plan, han går ned til bussen og spørger efter, hvor langt han kan komme for 50 kr. Med sig på turen kommer Allan tilfældigt i besiddelse af en kuffert, som han impulsivt tager med sig, da han stiger ind i bussen. Kufferten indeholder et større millionbeløb, og Allan er nu på flugt fra både plejehjemsforstanderinden, politiet og en mindre gangsterbande, der vil have kufferten tilbage. En flugt der fører Allan gennem Sverige, hvor han efterhånden får samlet sig en broget skare af følgesvende, der blandt andre rummer elefanten Sonja.

Jonas Jonasson har virkelig bedrevet en perle af en feel-good roman her. Det er den mest underholdende, fængende, lunefulde og underfundige historie jeg har læst meget længe. Faktisk kan jeg i skrivende stund ikke komme i tanke om nogen bog, der når på højde med denne. Den er noget nær den perfekte sommer- og strandbog, nå ja den er sikkert også ganske fantastisk om efteråret og vinteren, hvor man trænger til at noget let og lyst. Fortællingen er gennemført og karaktererne er levende, og karikeret helt ud til kanten af hvor det bliver plat. Den underfundige lunefulde humor er et gennemgående element i fortællingen, der i den grad er fortalt ud fra devisen om, at den der kun siger noget, der passer er ikke værd at høre på. Den er velskrevet, sproget flyder og fænger.

Jonasson er i den grad værd at høre på og læse. Det er en roman, som jeg er sikker på, at jeg kommer til at vende tilbage til flere gange, da den i den grad har placeret sig blandt mine absolutte favoritbøger, hvorfor jeg selvfølgelig kun kan give den mine varmeste anbefalinger.
Den henvender sig til et bredt publikum med sin feel-good stemning og underfundige lunefulde humor, der gør, at den kan læses af de fleste.