Noget om Vitus

Noget om Vitus er en debutroman af Sigurd Hartkorn Plaetner, der uden at gøre det store væsen af sig alligevel fastholder mig som læser.

Noget om Vitus handler om ... ja Vitus, en fyr i starten af 20'erne. Han har været på gymnasiet og har fået sin studenteksamen, fordi det forventer man, at han gør. Nu er han kærester med Sara, fordi man forventer, at han har en kæreste. I det hele taget gør Vitus, som man kan forvente, han skiller sig ikke ud. Han følger strømmen og eksisterer bare - uden rigtigt at leve.
En dag river Sara gulvtæppet væk under Vitus, da hun fortæller, at hun er gravid, og at hun altså har tænkt sig at beholde barnet. Vitus bliver revet ud af sumpen, og han begynder at leve igen.
Kort efter møder han Emma ved en fest. Emma, der er hans diametrale modsætning, hun er i live, hun lever hvert sekund fuldt ud. Sammen tager de to ud på en rejse, der trækker Vitus igennem hele følelsesregistret i en rutsjebanetur af dimensioner. VItus' liv når nye højdepunkter blot for at kaste ham ud i frit fald, hvor det kun er et spørgsmål om tid før han igen bliver slået omkuld.

Det er en meget enkel fortælling, hvor jeg egentligt flere gange tænkte, at det her egentligt lidt halvkedeligt og til tider halvirriterende, men alligevel kunne jeg ikke lægge den fra mig. Alligevel var jeg nødt til at læse den færdig. Jeg blev fanget af historien - især da Emma kom ind i billedet. Jeg har svært ved at sætte fingeren på, hvad det egentligt er den kan.

Historien trækker voldsomt på alle følelsestangenter - i en grad, så det indimellem næsten bliver for meget. Jeg har set den omtalt som en ung bog, hvor det hele tiden er alt eller ingenting med et strejf af den naivitet, der hører ungdommen til. Det er nok egentligt en meget præcis beskrivelse af denne bog, der tager store problemstillinger, som sorg, selvmord, druk og stoffer op.

Jeg har endnu ikke helt fundet ud af, hvad jeg skal synes om denne bog. Den kan uden tvivl et eller andet, som jeg ikke helt kan sætte fingeren på, men jeg er omvendt ikke blevet blæst omkuld. Det er en af den slags bøger, som er hurtigt læst, og sandsynligvis også ret hurtigt glemt. Den gør ikke det store væsen af sig.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Gyldendal.