Dronningen af Palmyra - De gyldne lænker

Dronningen af Palmyra – De gyldne lænker af A.B. Daniel strækker sig over perioden 259-275 e.kr. Dermed er der ikke noget tidsspring mellem bind 1 og 2, hvilket da også ses af handlingen, der fortsætter, som i bind 1.

De to sideløbende historier, som blev præsenteret i første del fortsætter. Fælles for både Aurelianus, som er den romerske, der er spået en fremtid som landets kejser, og Zenobia, der er dronning af Palmyra, og som efterhånden bliver romerrigets største trussel, er, at de, i kampen for at blive den største, mister deres nærmeste, og dem de har kær. Dette forandrer de to stærke personligheder i takt med, at der bygges op til et endeligt opgør mellem de to.

Aurelianus fuldfører skridt for skridt sin mors profeti, som blev præsenteret i første bind, mens Zenobia undervejs i bind 2 får en græsk rådsmand, der spiller Zenobia og romerriget ud mod hinanden, i takt med at han får overbevist Zenobia, om at hun skal være romerrigets første kejserinde.

De gyldne lænker, som er bind 2’s titel er velvalgt og meget rammende, for både Aurelianus og Zenobia bliver mere eller mindre viklet ind i de kejserlige og kongelige lænker, som tvinger dem ud i ting, hvor de ikke har hjertet med. Specielt Zenobia må handle i modstrid med, hvad hun har lyst til og føler er rigtigt, men det samme gælder for Aurelianus i perioder.

Samlet set må det sige at være en blandet fornøjelse at læse historien om Zenobia. En god historie med nogle gode sproglige billeder, samt et godt og dybt persongalleri. Læseoplevelsen bliver desværre skæmmet af at blive trukket i langdrag med for mange og lange beskrivelser, og en manglende korrekturlæsning, som jeg sjældent har set i sådan grad på bøger, der rent faktisk er blevet udgivet. Det har i den grad skæmmet min læsning, fordi jeg har haft svært ved at abstrahere fra dem. Nogen egentlig anbefaling kan jeg ikke give denne serie på to bind – medmindre man er i besiddelse af en god portion tålmodighed og formår at se bort fra de mange stavefejl ;-)