Denne nye, spændende roman starter med en kort og kontant prolog, som slår benene væk under læseren med det samme. I prologen møder vi kirurgen Thomas, der har gang i et ”anfald af kunstnerisk udfoldelse”, som ender ud i en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Her fra går Thomas’ fascination af Jack the Ripper over i en decideret besættelse, som for alvor tager fart, da han bliver udskrevet.
Kunstnerisk udfoldelse, kirurgi, hævntørst og besættelsen af Jack the Ripper bliver mikset godt og grundigt sammen i en skarp, humoristisk og tankevækkende blanding, der tryllebinder læseren til at vende side efter side.
Thomas begår den ene mere grusomme handling efter den anden, men alligevel formår Evytt at få os til at føle sympati med ham næsten hele vejen. Thomas er jo ”bare” kunstner, og alle ved, at man som kunstner må udvikle sit udtryk, lave mange skitser og forsøg, før man er klar til sit endelige udtryk – kunst er håndværk, der skal læres. Dette gælder også for Thomas, der må igennem en række skitser, hviske tavlen ren og starte forfra med en ny skitse efter kyndig vejledning af læremesteren Jack …
På trods af spændingen og gyset gennem hele bogen, præges den et langt stykke hen ad vejen også af en god portion humor, som kommer til at virke som modvægt. Ofte må man trække lidt på smilebåndet af Thomas og kattekillingen Jacks forhold – og måske især Jacks metoder til at hjælpe og vejlede Thomas ud i den kunstneriske udfoldelse.
Bag den yderst fængende historie om Thomas og Jack, ligger der også en advarsel om ikke at tro og dømme på det ydre. Ting, der før har virket tilforladelig, kan ændre sig, så den, du tror, er god viser sig at have en skyggeside. Dette ses både i Thomas, men også i ideen om at lade selve reinkarnationen af Jack the Ripper være en lille kattekilling.
Hvis man er til god, intelligent humor i en skøn kombination med spænding, gys og kunstnerisk udfoldelse er Jack the Rippers lærling afgjort opmærksomheden værd.
Samtidig er det en bog, der ikke bliver dårligere af at blive læst mere end én gang. Jeg har fornøjelsen af at kende Evytt fra Fyldepennen, og jeg har haft glæden af at stifte bekendtskab med Thomas og Jack allerede sidste år ved denne tid og har så læst den igen, nu hvor den er blevet udgivet, og den er bestemt ikke dårligere anden gang.
Her fra går Thomas’ fascination af Jack the Ripper over i en decideret besættelse, som for alvor tager fart, da han bliver udskrevet.
Kunstnerisk udfoldelse, kirurgi, hævntørst og besættelsen af Jack the Ripper bliver mikset godt og grundigt sammen i en skarp, humoristisk og tankevækkende blanding, der tryllebinder læseren til at vende side efter side.
Thomas begår den ene mere grusomme handling efter den anden, men alligevel formår Evytt at få os til at føle sympati med ham næsten hele vejen. Thomas er jo ”bare” kunstner, og alle ved, at man som kunstner må udvikle sit udtryk, lave mange skitser og forsøg, før man er klar til sit endelige udtryk – kunst er håndværk, der skal læres. Dette gælder også for Thomas, der må igennem en række skitser, hviske tavlen ren og starte forfra med en ny skitse efter kyndig vejledning af læremesteren Jack …
På trods af spændingen og gyset gennem hele bogen, præges den et langt stykke hen ad vejen også af en god portion humor, som kommer til at virke som modvægt. Ofte må man trække lidt på smilebåndet af Thomas og kattekillingen Jacks forhold – og måske især Jacks metoder til at hjælpe og vejlede Thomas ud i den kunstneriske udfoldelse.
Bag den yderst fængende historie om Thomas og Jack, ligger der også en advarsel om ikke at tro og dømme på det ydre. Ting, der før har virket tilforladelig, kan ændre sig, så den, du tror, er god viser sig at have en skyggeside. Dette ses både i Thomas, men også i ideen om at lade selve reinkarnationen af Jack the Ripper være en lille kattekilling.
Hvis man er til god, intelligent humor i en skøn kombination med spænding, gys og kunstnerisk udfoldelse er Jack the Rippers lærling afgjort opmærksomheden værd.
Samtidig er det en bog, der ikke bliver dårligere af at blive læst mere end én gang. Jeg har fornøjelsen af at kende Evytt fra Fyldepennen, og jeg har haft glæden af at stifte bekendtskab med Thomas og Jack allerede sidste år ved denne tid og har så læst den igen, nu hvor den er blevet udgivet, og den er bestemt ikke dårligere anden gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ville blive så glad for en lille kommentar fra dig ;-)