Fortællingen er en genskabelse af Claras ungdomsår, hvor de polske jøder kom i klemme mellem nazisterne, der ønskede jøderne udryddet, og de russiske kommunister, der forsøgte at rydde kapitalisterne af vejen. Clara boede med sin familie i Zolkiew i det sydøstlige Polen. Da nazisterne besatte området og beordrede, at alle byens jøder skulle bo i en ghetto, søgte Clara og hendes familie desperat efter en mulighed for at skjule sig udenfor ghettoen, da de havde hørt rygter om deporteringerne, Auswitch og andre koncentrationslejre.
Flere gange var de ved at opgive håbet om at finde nogen, der ville risikere alt for at skjule dem, men Claras lillesøster Mania, tryglede og tiggede pigernes far om at blive ved med at lede. Hun ville livet, hun ville ikke opgive retten til livet. Til sidst lykkedes det at finde en familie, som var villig til at skjule familien - familien Beck. Det var hjælp fra en meget uventet kant, da Valentin Beck havde et fasttømret ry for at være en drukkenbolt og en stærkt antisemitisk folketysker, der elskede kvinder.
Clara og hendes familie flyttede altså ind hos familien Beck i en trang kælder sammen med familien Melman, som havde eget huset, inden det blev beslaglagt og overdraget til Beck. Yderligere en familie flyttede ind i kælderen. De boede altså 18 mennesker i den lille trange og fugtige kælder under antisemitten Becks beskyttelse.
18 måneder kom familierne til at tilbringe i kælderen. 18 måneder som var præget af fugt, sult og umenneskelige dilemmaer. Nazisterne havde sin næsten daglige gang i huset, hvor Beck skjulte de 18 jøder. Det var da også flere gange ved at gå galt, men de 17 jøder der overlevede opholdet i kælderen blev en del af de 50 jøder fra Zolkiew, der overlevede krigen. 50 jøder var tilbage ud af de 5000, der havde været før krigens start.
Bogen er en rekonstruering af forløbet, der er blevet genskabt på baggrund af Claras erindringer og den dagbog, som hun førte gennem hele perioden i kælderen. Bogen giver et ganske godt indblik i, hvilke vilkår familien og dens nærmeste levede under, og ikke mindst hvilke umenneskelige dilemmaer familien blev sat i. Det er en bog, hvor der er noget for alle sanser, den er skrevet på en måde, så man kan se kælderen for sig, høre lydene, mærke frygten hænge tyk i luften, og lugte den klamme, kvælende luft, der må have været. Der er kælet for detaljerne, og sproget er let og flydende (jeg faldt vist kun over en enkelt stavefejl), og ikke mindst indeholder bogen nogle fantastiske personskildringer. De er meget nuancerede, og man føler virkelig, at man kommer til at kende personerne, som var tilstede i kælderen.
Clara Kramer er 84 år og bor idag i USA.
Hendes dagbog befinder sig i dag på museet for Holocaust i Washington.
Sidst en artikel fra Information fra 2010 om Claras liv og bogen
http://www.information.dk/222543
http://www.information.dk/222543
Den bog står på min 'must read'-liste (som selvfølgelig er forfærdelig lang, men jeg forsøger da konstant at forkorte den :-D). Lyder bestemt som en spændende historie.
SvarSletKender godt det der med, at den liste bare vokser og vokser hurtigere end man kan nå at forkorte den ;)
SvarSletJa Claras krig er en spændende og meget gribende historie, hvis man er til den slags bøger. Den giver et godt indblik i, hvordan det må have været, og den smækfyldt med vanvittige dilemmaer og tilfældigheder