En gang for længe siden ...

... var der en ung blogger, som naivt troede og håbede på, at hun ville have tid til at blogge i hvert fald en gang om ugen. Tiden gik og det skulle vise sig, at hun tog så grueligt fejl. Virkeligheden spændte ben og fangede hende med sine slimede fangarme, som holdt hende fast og trak hende længere og længere væk fra den blog, som hun havde så store planer med.

En tidlig morgen, hvor fuglene sang, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel gik det op for den unge blogger, at hun ikke havde skrevet et eneste blogindlæg i mere end to måneder. Så denne morgen, hvor solen berigede hendes verden med sin tilstedeværelse, besluttede hun, at nu måtte det have en ende. Hun satte sig derfor ned og lod fingrene løbe henover tastaturet på den gamle bærbar, som man måtte nusse, ae og snakke pænt til hver morgen, for at kunne få den i gang.

Den gamle bærbar sang på sidste vers, men den var som en gammel, trofast ven for den unge blogger, der dårligt turde tænke på den dag, hvor hun bliver nødt til at sige farvel til sin gamle ven, som har haft et godt og langt liv. Endnu er der liv i den gamle sag, når blot man forkæler den og fortæller den, hvor meget man holder af dens rolige, hyggelige gemyt.

Sådan sad de to gode venner i sofaen en lørdag morgen og formiddag. De skrev sammen, mest af alt var det en masse vrøvl, men de skrev, og de blev ved med at skrive. Sammen ville de to venner forsikre den unge, naive bloggers læsere om, at der endnu er liv i de to. De to venner lovede endnu engang hinanden, at de måtte blive bedre til at bruge deres tid sammen på at skrive indlæg til den meget forsømte blog.

Sådan gik den lørdag morgen, hvor de to venner nød hinandens selskab, inden den unge blogger endnu engang måtte ud i virkeligheden. Studierne og universitetet kaldte på den unge blogger - også denne lørdag, men inden hun forsvandt, og de to venner skiltes for en tid igen, forsikrede hun den trofaste ven om, at hun snart ville vende tilbage.