tirsdag den 25. september 2012

Spillets By


Lise Bidstrup skriver sig med Spillets by ind i science-fiction-genren, den del af genren som ikke ligger ret tæt på virkeligheden, men dog alligevel så langt væk. Spillets by er en letlæselig og fængende romaner, som henvender sig til de ældste unge og voksne.

Den verden, som vi kender i dag er blevet oversvømmet, og de indbyggere, der har overlevet dette er blevet tvunget til at opbygge deres nye samfund vertikalt. I dette nye samfund, Urban Vertikali bor 14-årige Kimo. Kimo bor op niveau 7, Caribou, som er samfundets næsthøjeste niveau. Kimo er indædt modstander af det stærkt opdelte samfund, hvor samfundets laveste bor i Kloakken, mens de rigeste bor oppe i de højre niveauer, og nyder godt at det slavearbejde, som de lavere samfund laver. En dag opdager Kimo og hendes familie til deres store gru, at Kimo er en af de 15 deltagere til reality-showet Rangstigen, der hvert år giver en familie mulighed for at komme op og bo blandt samfundets rigeste i samfundets top. Kimo er tvunget til at deltage på trods af, at hun ikke selv har meldt sig, da de deltagere der giver op eller taber udfordringer bliver sammen med deres familier degraderet til kloakken. Kimo og hendes familie har altså alt at tabe og meget lidt at vinde, så Kimo må kæmpe for hendes og familiens liv.

Spillets by er en spændende og fangende roman, hvor det er let at trække nogle paralleller til de samfundstendenser vi kender i dag. Samtidig med at disse tendenser selvfølgelig er kørt helt ud i ekstremerne i Lise Bidstrups nye bog.

Sproget er letlæseligt og flydende, det er nemt at leve sig ind i fortællingen, stemningen og miljøet. Det er ligeledes let at fatte sympati for Kimo, da hun bliver kastet ind i det livsfarlige reality-show mod hendes vilje. Lige så nemt som det er at have sympati med Kimo, lige så åbenlyst er det, hvem der er ”skurkene” i historien. Kimo og Urn er meget levende, menneskelige og nuancerede. Disse menneskelige nuancer kunne jeg godt savne lidt hos de andre karakterer, specielt hos Peedy og hans slæng.

Derudover kunne jeg godt have ønsket mig lidt variation i de prøvelser, som deltagerne i reality-showet skulle gennemføre. Det blev en smule ensformigt, og det kunne nogle små overraskelser undervejs have gjort meget ved, da jeg synes selve ideen og opbygningen i reality-showet er god og fungerer.

Alt i alt er det en rigtig god og læsevenlig bog, som underholder og fint med sit flydende og levende sprog. Undervejs sætter den også nogle tanker i gang om den verden, som vi alle sammen lever i, og den bliver rigtigt tankevækkende og uhyggelig, når det går op for en, at historien måske ikke er så langt fra vores virkelighed, som vi gerne ville have.

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar efter at være blevet kontaktet af Lise Bidstrup. Iøvrigt kan bogens trailer ses her

2 kommentarer:

  1. Det er dejligt at læse! Har selv bogen liggende og skal snart i gang med den, så nu er jeg ekstra motiveret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den :-)

      Slet

Jeg ville blive så glad for en lille kommentar fra dig ;-)