Kathrine er vokset op uden sin far, og en dag da Kathrine kommer hjem og fortæller sin mor, om at hun kan se feer og elvere, får hun historien om hendes far fortalt. Her beslutter Kathrine sig for at finde ud af, hvor disse mystiske væsner kommer fra. Det bliver startskuddet til et spændende og skæbnesvangert eventyr for Kathrine, hvor hun finder ud af, at hun kan rejse mellem forskellige verdner.
Kathrines rejse mellem verdenerne drejer sig ikke længere kun om, hvor disse væsner kommer fra, men også historien om hendes far. På hendes tur gennem de forskellige verdener møder hun drengen Jonas, som er blind. De to bliver gode venner, og sammen bliver de rodet ud i kampen mellem det gode og det onde, mens Kathrine langsomt finder ud af mere om sig selv, og hvorfor hun altid har følt sig anderledes.
Historien er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog, som gør det nemt at forsvinde ind i historien. Desværre er der lidt slåfejl og andre små fejl, som en ekstra gang korrektur kunne have klaret, men alt i alt er det en god, hyggelig og letlæst bog, som nok mest henvender sig til de lidt yngre læsere (først i teenageårene). Os der er lidt ældre tager bestemt heller ingen skade af at læse den, men så er handlingen nok en anelse for simpel og forudsigelig, men igen den er letlæst og kræver ikke den store tankevirksomhed, hvilket også kan være meget godt indimellem.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ville blive så glad for en lille kommentar fra dig ;-)