"Elinors efterår", "Café Mødepunkt", "Knuste knogler" og "Sverige"

For efterhånden længe siden kontaktede Anja Duna mig for at høre om jeg ville læse og anmelde fireaf hendes noveller. Det sagde jeg ja til, selvom jeg ikke er den store novellelæser, men det er altid spændende at blive udfordret til at læse noget, som jeg ikke ellers ville have hevet fat i selv. Det er efterhånden også længe siden jeg læste de fire noveller, men jeg har ikke fået anmeldt dem – før nu! Jeg har valgt at anmelde dem alle fire i den samme blogpost, så de kommer herunder. 

Elinors efterår:

Denne lille novelle var den første af de Anja Dunas noveller jeg læste. I denne novelle får vi et indblik i den demente Elinors liv. Hun kæmper med at holde rede på dagene og begivenheder, da hun flere gange opdager en mand, der passerer hendes vindue ude på svalegangen. Det i sig selv er ganske besynderligt, da Elinor bor oppe på 5. og helt inde i hjørnet – man kan altså ikke komme længere. Da Elinor uden den store succes lufter sine opdagelser for nogle af de andre en eftermiddag til banko, vælger hun at tage sagen i egen hånd. Hun beslutter sig for, at hun ikke kan stole på nogen andre end sig selv, men kan hun nu også helt stole på sig selv og den svigtende hukommelse, der indimellem spiller hende et puds.

Det er en fin lille velskrevet novelle, der fænger fra første sætning. Den er skrevet med sikker hånd, og der er ingen slinger i valsen. Det er let at følge historien og Elinors ræsonnementer. Jeg kan se den ældre smådemente dame med rollatoren og kjolen med kaffepletten, der beslutsomt tager sagen i egen hånd. Der er en fin udvikling i novellen, hvor Elinor liver mere og mere op, nu hvor hun har fået/fundet en klar mission og en opgave, som hun kan fylde dagene ud med, og som kræver noget af hende. Alt i alt en rigtig fin lille novelle, som virker meget troværdig, og som også har et fint twist.

Café mødepunkt:

 I denne novelle befinder vi os på en café, hvor vi får et indblik i en række forskellige skæbner. Vi møder den romanskrivende forfatter, en ung kvinde der bor på gaden og en ældre mand, som er ved at skrive en bog om sit liv. Han er ensom og savner sin datter, som han ikke har set siden sin kones begravelse. Historien her har også et lille twist til sidst. 

Sproget er fint, og novellen er velskrevet. Det er indimellem lidt svært at følge og skelne mellem de forskellige synsvinkler. Jeg sad lidt tilbage med en følelse af, at Anja Duna måske ville for meget i denne novelle i forhold til den plads, som hun gav novellen til at udfolde sig. Ideen er udmærket, men den blev desværre ikke fulgt helt til dørs.

Knuste knogler:

Dette er en kort og meget intens novelle om Mary, søvngængeren der dømmes skyldig i at være heks

og stå i direkte ledtog med Satan. Den voldsomme, brutale tortur fører Mary ud i en tilståelse, som hun ikke kan stå inde for.

Novellen foregår i 1600-tallet og er meget intens. Den er dog næsten så kort, at jeg ikke rigtigt føler, at jeg når at komme ordentligt ind i stemningen, og jeg når heller ikke rigtigt at komme til at føle med Mary sådan for alvor. Jeg kunne godt have ønsket mig, at novellen og især Marys historie var blevet udfoldet lidt mere. Det ville også have givet mig mere tid til at komme ind i novellen, og derved komme til at føle lidt mere Mary. Det er en novelle, som har mere potentiale, end den får lov til at præsentere i sin nuværende form. Ideen og god, og det er spændende, at den tager udgangspunkt i den historiske periode og griber fat i en af de mest sorte perioder i vores historie.

Sverige:

Novellens hovedperson er i Sverige på en ødegård for at skrive på sin roman, da hun en dag bliver rodet ud i nogle sære hændelser. Fester og hytteture bliver et langt mareridt, indtil hun igen tager styringen over sit eget liv og begynder at leve efter sine egne præmisser i stedet for blot at følge med strømmen og gøre som alle andre forventer. 

Velskrevet, god og fængende novelle, der sætter nogle tanker i gang. Novellen er uforudsigelig, overraskende og ikke mindst tankevækkende. Man kommer rigtig godt ind under huden på hovedpersonen, som gør det let at følge og føle med hende. Sproget er godt og billedrigt. Slutningen er overraskende, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået den helt – det gælder i øvrigt for det meste af novellen, men der er gode muligheder for at læse sin egen fortolkning ind i fortællingen, hvilket jeg synes virker rigtig godt her.

Samlet om de fire noveller:

Alt i alt er det fire meget forskellige noveller, jeg har læst af Anja Duna. Kvaliteten varierede ligeledes, men fælles for novellerne er det, at de er skrevet i et godt og ofte meget billedrigt sprog. Det er forholdsvist let at leve sig ind i de korte fortællinger. I ”Knuste knogler” var novellen dog næsten for kort til, at man nåede at leve sig ind i fortællingen, hvorimod de skiftende synsvinkler i ”Café Mødepunkt” skabte lidt forvirring, og derfor indimellem gjorde det lidt svært at leve sig helt ind i historien. Alle fire noveller bærer også præg af, at de alle har en god idé.

Min klare favorit blandt de fire noveller er ”Elinors efterår”, som jeg virkelig synes er gennemført, troværdig og vellykket. Længden af novellen er her fint afstemt med fortællingens indhold. Den novelle der fangede mig mindst var ”Knuste knogler” til trods for den rigtigt gode idé. Jeg synes simpelthen bare, at den var for kort. Den havde potentiale til langt mere, og historien kunne uden problemer have været udfoldet langt mere. Jeg ville gerne have lært Mary og hendes historie bedre at kende.

Fire meget forskellige noveller, hvor jeg, som ikke læser særligt mange noveller, bedst kunne lide ”Elinors efterår”.

Alle fire noveller er modtaget som anmeldereksemplarer af Anja Duna.