lørdag den 4. oktober 2014

Aiñafablen del 1. - Pigen fra Fenmarken

I sidste uge udkom Pigen fra Fenmarken, som er 1. del af Ainãfablen og Mikkel Wendelboes debutroman. Med denne roman skriver han sig ind i de fantastiske genrer.

Det fantastiske eventyr startede brat, da de tre unge mænd; Lucas (bogens jeg-fortæller), Chris (Lucas’ bedste ven) og Lasse (Lucas’ lillebror) var på vej hjem efter en våd bytur.
Lucas mister bevidstheden på diskoteket, og alt imens der bliver tilkaldt en ambulance, ser Lucas et par skinnende grønne øjne og hører en barnestemme, der beder om hans hjælp. Det indtrængende råb om hjælp og de grønne øjne brænder sig fast i Lucas’ bevidsthed.
På vej til sygehuset i ambulancen kommer hændelsen så, der forandrer de tre unge mænds liv for bestandigt. Ambulancen bliver flækket, og snart er der en dinosaur, der lugter af død, den lille pige med de skinnende grønne øjne og et indtrængende råb om hjælp. I jagten på at hjælpe den lille pige undergår de tre venner en forvandling, og de mærker hurtigt forandringerne på deres kroppe, som bliver mere atletiske og deres sanser skærpet. Pigen med de grønne øjne viser sig at være elver fra Aiña – et parallelunivers, som de tre venner også må drage til.
De tre venner bliver revet ind i en krig, og de kommer ud for en række oplevelser, som dels forandrer deres liv fra den ene dag til den anden, og dels vender deres verdens- og livssyn på hovedet. De erkender snart, at de må glemme alt hvad de troede de vidste om, hvordan hænger sammen.

Selvom Mikkel Wendelboes fantasy-roman følger den klassiske skabelon, hvor unge, almindelig mennesker ved en tilfældighed bliver draget ind i et fantasyunivers, hvor de bliver udstyret med de nødvendige magiske kræfter. Magiske kræfter som de skal bruge for at overvinde deres udfordringer og til sidst bekæmpe det onde, så skiller Wendelboes roman sig ud på en række punkter; han har skabt et parallelunivers, som er en skøn blanding af elvere, der er forholdsvis klassiske skovfolk og krydret det med bl.a. dinosaurer. Ligeledes har Wendelboe ikke bare skabt et parallelunivers, som virker, han også skabt et selvstændigt sprog; Éndià, som elverne taler, og hvis man ikke blot vil lære sproget i takt med at vores tre venner gør det, så har han været så venlig at vedlægge en ordliste. Bogen indeholder som en sjov lille detalje desuden også en oversigt over persongalleriet, samt faunaen på Aiña.

Mikkel Wendelboes roman er velskrevet, fængende og sproget er flydende – til trods for det fremmede sprog, Éndià, som jeg ellers ofte synes kan bryde rytmen og flowet i en bog lidt. Karakterne er gode og levende og langt hen ad vejen troværdige. Jeg synes dog indimellem, at de befinder sig lige omkring grænsen, hvor de bliver FOR karikerede og unuancerede i forhold til deres magiske kræft. Det er til gengæld rigtig godt, at de ikke bare skal kæmpe mod den nye verden og de udfordringer de bliver stillet overfor der, men især Lucas har også fokus på, hans personlige, følelsesmæssige og sjælelige forandringer efter hans forvandling. Det giver en god dimension af troværdighed og tyngde, at han ikke bare siger, ”at nå nu er jeg sådan, så har jeg glemt alt, hvad jeg var før”.

Alt i alt er denne første del af Aiñafablen rigtig god og velskrevet, og jeg glæder mig til at læse efterfølgerne og følge de tre venners fortsatte udvikling og kamp for at redde den lille pige med de grønne øjne, elverne og i sidste ende dem selv og den verden de kender. Mikkel Wendelboe er en spændende ny dansk fantasyforfatter, som jeg glæder mig til at se mere til. Sidst men ikke mindst bliver jeg lige nødt til at knytte en kommentar til coveret, som jeg synes er rigtig godt i al sin enkelhed. Det er en fin lille detalje, at øjet fra forsiden går igen på bogryggen.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af SkriveForlaget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg ville blive så glad for en lille kommentar fra dig ;-)