lørdag den 29. november 2014

Forbandelsen

Forbandelsen af Johanne Hildebrandt er ifølge forlaget en gyser. Jeg tror dog måske snarere, at jeg ville kategorisere den som magisk realisme og spænding, det er i hvert fald en gyser i den lettere ende, men jeg har også set den omtalt, som en chicklit-gyser, så …

I bogen er den primære karakter Helena, som er arkæologstuderende. Under en udgravning i Nordsverige finder hun et 1100 år gammelt mosefund, som, hun tror, vil komme til at sikre hendes ph.d.-stipendium. Udgravningslederen Bodil vil det dog anderledes, da hun straks øjner chancen for personlig succes og prestige med flere forskningsmidler til følge, kører hun Helena ud i kulden, hvilket er forholdsvist let. Helena har svært ved at holde fokus på udgravningen, da minderne fra en vanskelig barndom i området, hvor udgravningen foregår, vælter ind over hende.

Da de flytter fundet med hjem til instituttet i Stokholm for at undersøge det, begynder det at regne ned over gruppen med ulykker, og snart er det helt galt. Helena, som i forvejen kæmper med indre dæmoner ovenpå en vanskelig barndom med alkoholiseret far, en psykiatrisk indlæggelse, ensomhed og alkoholproblemer, bliver kastet ud i en kamp mod en ydre dæmon, som slippes fri, da mosefundet flyttes fra sin plads i Nordsverige.

Fortællingen er en blanding af samisk folketro, indre og ydre dæmoner, forskerdramatik som følge af jagten på personlig succes, lidt kærlighed og Helenas personlige kamp og forsøget på at forlige sig med sin fortid. Udover det nutidige fortællespor med den arkæologiske udgravning, kører der et andet fortællespor, hvor vi får den historiske baggrund for mosefundet. Dette fortællerspor foregår i år 912 og giver en fin dimension til historien.

Bogen er ganske fint skrevet, sproget er enkelt og flydende uden de store dikkedarer. Til tider kan det dog kræve en halv-sides-tid at lure synsvinklen, som i den nutidige historie skifter mellem Helena, Bodil og Johan. Fortællingen er lidt en langsom starter og krævede lidt tålmodighed de første 100-150 sider, mens det flyder bedre i den sidste halvdel.

Det er en fin bog, som man kan slå hovedet fra og bare tage historien for det den er – god underholdning, men forholdsvist forudsigelig.

3 kommentarer:

  1. Den bog har stået på min ønskeseddel virkelig længe - det kan være, jeg snart skal tage mig sammen til enten at købe eller låne den, så jeg endelig kan få den læst :-D
    Den lyder i hvert fald som fin underholdning.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde også kigget på den længe, og så fandt jeg den i mit lokale bibliotekssalg i ganske fin stand til en flad 10'er i sommers :D

      Den er ganske fin, hvis man tager den for det, den er :-)

      Slet
  2. Jeg kan se at vi er ret enige om denne her. :-)
    Det er efterhånden nogle år siden, jeg læste den bog, men jeg vil nu absolut heller ikke kalde det en gyser. Plottet er ret gennemskueligt, men bogen er velskrevet og underholdende, så det kan man godt leve med.

    SvarSlet

Jeg ville blive så glad for en lille kommentar fra dig ;-)