For sent på den og nye blogtanker

Nå ja, jeg nåede hverken at få ønsket glædelig jul eller godt nytår, så nu får I begge dele her og nu, om end en anelse forsinket. Jeg håber I havde en fantastisk jul og et lige så godt nytår!

Min læsning gik i stå i slutningen af november og med den røg blogaktiviteten også (her kommer de manglende ønsker om god jul og godt nytår ind). Jeg afsluttede min praktik i en kommunal sundheds- og ældreafdeling i midten af december.
Resten af december forsvandt i næsten lige dele jule-/familiehygge/-ferie og udfærdigelse af en praktikrapport, eller ... planen var, at det skulle have været ligeligt fordelt, i stedet vandt hyggen og feriestemningen, og praktikrapporten blev mere eller mindre udskudt.
Dermed brugte jeg i stedet den første uge af det nye år på at få den sk... praktikrapport skrevet færdig og afleveret - i sidste uge.
Denne uge holder jeg ferie, og SÅ skulle man tro, jeg fik læst en masse ... men ikke rigtigt, om lidt, når jeg har skrevet denne blogpost færdig, så vil jeg dog prøve lidt igen.

I næste uge står den på eksamen (og lidt mere ferie) inden specialet for alvor venter forude.

Efter denne salve er det vist på sin plads med en undskyldning - en undskyldning til jer, der har sendt anmeldereksemplarer og venter på, at jeg får taget mig sammen. Jeg har ikke glemt hverken dem eller jer! De kommer, og jeg får både læst og anmeldt dem - lige pludselig ;-)

Med det sagt (eller skrevet), så har jeg gennem længere tid overvejet en ny type indlæg, som handler om alt muligt andet end bøger og litteratur (også), men om livet set fra vindueskarmen på 1. i en lille nordjysk provinsby. Indimellem har jeg haft lyst til at skrive om noget andet eller mere end bøger - specielt i de perioder, hvor jeg ikke får læst så meget.

Måske vil der dukke sådanne indlæg op hist og her med tanker om den forestående specialeskrivning, studielivet, der (hvis alt går vel) snart er slut og livet i al almindelighed set fra min plads i vindueskarmen i den nordjyske provins.

Kirkeklokken slår 5, det må være signalet om, at jeg skal forsøge at mønstre mere koncentration end et barn, der oplever alting for første gang, så jeg kan læse et par sider.